Tegn på ægløsning: Det bemærker mange kvinder

Tegn på ægløsning er for eksempel forandret livmoderhalsslim, trækninger i underlivet (ægløsningssmerter), mere lyst eller – når man ser tilbage – en stigning i temperaturen. Nogle kvinder mærker dem, mange mærker intet, og begge dele er almindeligt.

Intet enkelt kropsligt tegn viser i sig selv, at en ægløsning har fundet sted, eller hvornår.

Nogle kvinder kan mærke deres ægløsning, mange kan ikke. Ægløsningssmerter, en ensidig trækning i underlivet omkring midten af cyklussen, kender mange kvinder; den, der har det, mærker det ofte næsten hver måned.

Der nævnes først og fremmest fem tegn på ægløsning: forandret livmoderhalsslim, trækninger i underlivet, mere lyst, et andet humør og – først synlig bagefter – en stigning i temperaturen. Slimen hænger sammen med hormonet østrogen, temperaturstigningen med hormonet progesteron, som først dannes efter ægløsningen. Du mærker altså tegn, der følger med en proces, som du ikke kan se udefra.

Manglende tegn siger derfor intet om, om en ægløsning har fundet sted, og tegn, der er der, beviser den ikke. For en graviditet er det ægløsningen, der tæller, ikke om du mærker den.

Hvorfor man overhovedet spørger til ægløsningen: Ægcellen kan kun befrugtes i cirka 12–24 timer, mens sædceller kan overleve i kroppen i flere dage, som regel 3–5. Det er derfor i dagene før ægløsningen og på selve ægløsningsdagen, at en graviditet oftest kan opstå. Det beregnede frugtbare vindue omfatter cirka seks dage og slutter på den forventede ægløsningsdag; med en bekræftet positiv test rækker det én dag længere. Det er et estimat, ikke en dato, og også uden for vinduet er en graviditet mulig, fordi ægløsningen kan komme tidligere eller senere end beregnet.

Hverken denne beregning eller observation af kropslige tegn egner sig til prævention: Ægløsningen flytter sig fra cyklus til cyklus, og tegn kan mangle eller narre. Hvis du ikke ønsker at blive gravid, afklarer du spørgsmål om prævention hos din egen læge.

Cyklusdag 1 er menstruationens første dag. Hos mange kvinder ligger ægløsningen cirka 14 dage før den næste menstruation. Det er en tommelfingerregel, ikke en dato: Selv ved cyklusser på 28 dage spreder ægløsningen sig over cirka ti dage, og kun i cirka 1 ud af 10 af disse cyklusser lå den præcis 14 dage før menstruationen. »Ægløsningen sker altid på dag 14« er derfor en myte.

Det afgørende er cykluslængden. Tiden mellem ægløsning og næste menstruation er den mest stabile, tiden før svinger. Ved en cyklus på 35 dage ligger ægløsningen i gennemsnit snarere omkring cyklusdag 20 end dag 14, ved 24 dage snarere omkring dag 12; begge værdier er estimater med en spredning på flere dage.

Æggehvideagtigt, trådtrækkende livmoderhalsslim er et tegn, som mange kvinder observerer. Livmoderhalsslim er den væske, der kommer fra livmoderhalsen, og som du kan lægge mærke til som udflåd i undertøjet eller ved aftørring. »Æggehvideagtigt« betyder: som rå æggehvide, klart og muligt at trække i tråde mellem to fingre. I løbet af cyklussen forandrer det sig: Efter menstruationen er der ofte lidt eller intet at se, så bliver det fugtigt og cremet, omkring midten af cyklussen klart, tyndtflydende og elastisk, bagefter igen sejt og uklart. Det sker over flere dage, og vigtigere end en enkelt værdi er omslaget.

Toppunktet, den sidste dag med klart, elastisk slim, ligger først fast bagefter, for først dagen efter viser, at det var den sidste. Hos de fleste kvinder ligger toppunktet højst tre dage før eller efter stigningen i hormonet LH (luteiniserende hormon), som udløser ægløsningen. Slimen viser altså et tidsrum omkring ægløsningen, ikke en dag. Lidt slim siger intet om, om der finder en ægløsning sted. Sådan observerer du det:

1. Vælg et fast tidspunkt, for eksempel om aftenen, og se på forløbet over cyklussen, ikke på enkelte dage.
2. Beskriv med ord, hvad du ser: intet, fugtigt, cremet, vandigt eller æggehvideagtigt.
3. Blodrester, sæd, glidecreme eller irriteret hud ændrer billedet. Så kan dagens billede ikke bruges, og »intet at se« er en gyldig angivelse.

Hvis du lægger mærke til, at udflåd er tydeligt gult, grønt, gråt eller skummende, er hvidt og smuldrende som hytteost, lugter stærkt eller fiskeagtigt, klør, svier eller er ømt, hvis du har smerter ved vandladning, eller det bløder efter sex, er det bedst at få det undersøgt af en læge. Kommer der feber eller meget stærke smerter i underlivet til, så se boksen til sidst.

Ægløsningssmerter, på fagsprog mittelschmerz, er en ensidig trækning eller stikken i underlivet omkring midten af cyklussen. Som regel klinger det af efter timer, normalt efter 3 til 12, nogle gange først efter op til to dage. Det kan opstå lige før ægløsningen, omkring den eller lige efter og mangler hos mange kvinder.

Det beskrives som trækninger, dumpt tryk eller et kort stik, nogle gange med kvalme eller smerter i lænden. Nogle kvinder fortæller om en let, kort pletblødning, brun eller lyserød. Bliver den kraftigere, varer længere eller kommer igen, er det bedst at få den undersøgt af en læge. Siden kan skifte eller være den samme, og ud fra den kan man ikke aflæse, om en ægløsning finder sted.

Nogle kvinder oplever varme, for eksempel fra en varmedunk, og hvile som behageligt, så længe trækningerne er lette. Om en smertestillende medicin passer, afklarer du på apoteket eller hos din læge; sig der, hvis du ønsker at blive gravid eller kan være gravid, for så passer ikke al medicin.

Trækninger, spændinger eller oppustethed i dagene efter den formodede ægløsning forekommer og kan ikke placeres pålideligt. Om der er en graviditet, viser en graviditetstest, ikke en kropsfornemmelse. Cirka tolv dage efter ægløsningen er en standardtest ofte stadig negativ; udebliver menstruationen, gentager du en negativ test efter nogle dage.

Ikke enhver smerte midt i cyklussen er ægløsningssmerter. Meget stærk eller tiltagende smerte, smerte med feber, svimmelhed eller kredsløbsbesvær: Vent ikke, men søg straks lægehjælp, også selvom du ikke regner med en graviditet. Nærmere står i boksen til sidst. Til registreringen er side, varighed og styrke nok.

En ægløsningstest er en anden observation, ikke en erstatning. Den viser i urinen stigningen i hormonet LH, ikke at ægløsningen allerede har fundet sted: En positiv test viser LH, ikke et æg. Ægløsningen følger som regel stigningen efter 12–36 timer, i sjældne tilfælde op til cirka to dage senere. En test er heller ikke et middel til prævention.

Ved klassiske strimler gælder testlinjen som positiv, når den er mindst lige så mørk som kontrollinjen, den linje, der viser, at testen virker. Det er en producentkonvention, ikke en medicinsk grænse, og en linje, der er næsten lige så mørk, forbliver et negativt resultat. Mangler kontrollinjen, er testen ugyldig. Der aflæses efter den tid, der står i brugsanvisningen, ofte 5 til 10 minutter; det, der mørkner senere, tæller ikke.

Hvornår du begynder, afhænger af cykluslængden: Ved klassiske strimler begynder man ved en 28-dages cyklus som regel omkring cyklusdag 9, ved 35 dage omkring dag 14. Tabellen for din test står i brugsanvisningen; ved korte eller uregelmæssige cyklusser begynder man snarere tidligere, ved meget lange cyklusser kan der være mange testdage uden stigning. Også tidspunktet på dagen er forskelligt fra test til test. Klassiske strimler tager man som regel i løbet af dagen, ikke med den første morgenurin; ofte står der i brugsanvisningen cirka kl. 10 til 20 og at drikke lidt i timerne forinden. Ved Clearblue pink kan du teste på alle tidspunkter af dagen, men hver dag omtrent på samme klokkeslæt, og du skal have undladt at tisse i mindst 4 timer før. Clearblue lilla angiver den første morgenurin. Meget væske fortynder urinen.

En negativ test udelukker ikke en stigning: Teststrimler overser cirka en fjerdedel til en tredjedel af stigningerne, og i cirka 3 ud af 10 cyklusser er der før den egentlige stigning en tidligere, som ingen ægløsning følger på. Jo flere dage i træk der testes, desto lettere bliver en stigning opdaget; om en anden test på dagen er en mulighed, står i brugsanvisningen. Hos mange kvinder stiger LH over to til seks dage: Linjen bliver mørkere, når et højdepunkt og bliver igen lysere, det er ingen fejl.

Graviditet, overgangsalderen og medicin, der indeholder LH eller hCG, kan forvanske resultatet; producenterne nævner dem som forstyrrende faktorer. Ved meget uregelmæssige cyklusser er tests sværere at aflæse. Udebliver en stigning trods daglig testning over cirka tre cyklusser, så tal med din læge om det.

Digitale tests viser symboler i stedet for linjer. Du kender din test på pakningen: Clearblue lilla hedder Advanced, Clearblue pink Digital.

• Clearblue lilla: Den tomme cirkel betyder ingen stigning. Den blinkende smiley viser en stigning i østrogen, ikke i LH. Den faste smiley viser LH-stigningen og bliver stående i cirka 48 timer.
• Clearblue pink: tom cirkel, ingen LH-stigning; fast smiley, LH-stigning. En blinkende smiley findes ikke her.

Den lilla test begynder tidligere i cyklussen end klassiske strimler; tabellen står i brugsanvisningen. Flere dage i træk med blinkende smiley er mulige, før den faste smiley dukker op; i en lille del af cyklusserne dukker den slet ikke op, det er ikke en fejl ved testen. Ved Clearblue pink forbliver resultatet synligt i cirka 8 minutter; har du overset det, står det, efter at du har trukket teststaven ud, stadig i cirka 2 minutter. Symbolerne beskriver, hvad testen viser, ikke hvor frugtbar du er, og de er ikke et middel til prævention.

Strimmel negativ, slim æggehvideagtigt. Registrér begge dele, slimen under udflåd, testen som negativ. Begge dele er adskilte observationer: Slimen hænger sammen med østrogen, strimlen viser LH-stigningen. Hvor ofte du tester om dagen, står i brugsanvisningen.

Trækninger på den ene side, strimmel negativ. Registrér trækningerne under symptomer, for eksempel som kramper, og testen som negativ. Trækningerne kan ligge lige før, omkring ægløsningen eller lige efter, strimlen viser kun LH.

Testlinje næsten lige så mørk som kontrollinjen. Du aflæser selv testlinjen, indstiller på en skyder, hvor mørk den er i forhold til kontrollinjen, og angiver, hvad testen viser, uden foto. Ved en linje, der er næsten lige så mørk, forbliver det et negativt resultat. Følger der senere endnu en test, registrerer du den som en særskilt post med klokkeslæt. Så kan du se, om linjen var lysere om morgenen og mørkere om aftenen.

Test positiv. Du registrerer resultatet som positivt. Bekræfter du et positivt resultat, sætter appen den forventede ægløsning til dagen efter og retter det beregnede vindue efter det; det rækker så én dag længere. Flere positive dage i træk hører til én stigning. Det er en beregning, ikke en konstatering af, om og hvornår ægløsningen finder sted.

Mange kvinder fortæller, at lyst og humør ændrer sig gennem cyklussen: Nogle føler sig irritable, ekstra følsomme eller nedtrykte, andre oprømte. Datagrundlaget er uensartet, en fast fase, hvor lysten ligger højere eller lavere, lader sig ikke udlede, og begge dele hænger sammen med søvn, stress, parforhold og visse lægemidler. Et solidt fund, der knytter et bestemt humør til midten af cyklussen, findes ikke; bedre belagt er tiden før menstruationen, hvor humøret hos nogle kvinder ændrer sig. Belaster det dig meget, eller begrænser det din hverdag, så tal med din læge om det.

Ømme bryster begynder som regel først efter ægløsningen og egner sig ikke som tegn forud. Fordøjelsesbesvær optræder snarere i anden halvdel af cyklussen. Kvinder nævner også oppustethed, kvalme, hovedpine, træthed, sukkertrang eller en skarpere lugtesans; for ingen af dem er der belæg for en pålidelig kobling til ægløsningen. Registrér dem under symptomer, humør eller fordøjelse, så ser du efter flere cyklusser, om de ligger på nogenlunde samme dage hos dig.

Efter ægløsningen stiger kropstemperaturen i hvile, basaltemperaturen, med cirka 0,2–0,4 °C og forbliver forhøjet indtil næste menstruation. Udløseren er hormonet progesteron. Hvilke værdier du har, er forskelligt fra kvinde til kvinde; det kommer an på springet i din egen kurve, ikke på et fast tal som 37 °C. Der måles om morgenen efter opvågning og før du står op, på samme sted (mund, skede eller endetarm) og med samme termometer; hvor længe der måles, står i dets vejledning.

Kurven hjælper dig bagefter: Forbliver den forhøjet i flere dage, taler det set i bakspejlet for, at en ægløsning har fundet sted. Bevise kan den det ikke. Problemet er: Stigningen viser sig først efter ægløsningen, til tider op til tre dage efter, og når du ser den, er ægløsningen som regel allerede forbi. Til at forudsige duer kurven derfor ikke, og til at datere kun dårligt: Dagen for stigningen lå kun i cirka 2 ud af 10 cyklusser højst en dag fra LH-stigningen. Et fald før ægløsningen er ikke konstant.

Et eksempel: Ti dage med værdier omkring 36,4 °C, derefter 12 dage omkring 36,7 °C. Springet passer bagefter til en ægløsning i dagene før, den præcise dag afslører det ikke. En enkelt høj værdi er ikke en ægløsning, og en manglende stigning kan ikke tolkes. Disse ting ændrer måleværdierne:

• Feber eller en forkølelse
• Alkohol aftenen før
• Stress, søvnmangel eller skiftearbejde
• Tidsforskel
• Medicin samt start eller stop af p-piller
• Et tydeligt senere måletidspunkt end ellers

Flere tegn på ægløsning tilsammen giver et bedre billede end ét alene, især over flere cyklusser, for hvert tegn har sin egen svaghed. Også da forbliver det en observation. Et eksempel: Du ser æggehvideagtigt slim, mærker trækninger til højre og har mere lyst end ellers. Det er tegn, som mange kvinder fortæller om omkring midten af cyklussen. For dig siger de intet om, om ægløsningen stadig venter, finder sted lige nu, allerede er forbi eller overhovedet finder sted.

Hvilket tegn siger mest? Intet alene. Til prævention egner hverken kalenderberegning eller slim, temperatur, kropslige tegn eller ægløsningstests sig.

Tegn på ægløsning registrerer du selv i Cyelle, appen vurderer dem ikke. Cyelle beregner menstruation, frugtbart vindue og ægløsning ud fra din cyklus og viser dem som forudsigelse; ægløsningsdagen deri er mærket som forudsigelse. Minimalt er det nok at registrere menstruation og tests, alt andet er frivilligt.

• Udflåd: Vælg Tør eller en af de otte tegnede typer, fra Mælkehvid og Æggehvide over Brun, Lyserød og Gul til Hvid og klumpet, Grøn og Grå. Til at slå op findes under »Typer af udflåd« en side til hver type. Siderne er ingen ægløsningstest.
• Symptomer, humør, fordøjelse, sex og libido: for eksempel kramper for trækninger; side, varighed og styrke skriver du til under noter.
• Temperatur: Registrér basaltemperaturen; statistikken viser den som kurve.
• Ægløsningstest: Ved teststrimlen aflæser du selv testlinjen og angiver, hvad testen viser, uden foto. Digitale tests som Clearblue lilla og pink registrerer du med deres symboler. Flere tests om dagen er mulige, hver med klokkeslæt.

Glemte dage registrerer du bagudrettet i stedet for at gætte. Fra tre registrerede cyklusser regner appen med din egen cykluslængde; ved siden af står, hvor pålidelig forudsigelsen er lige nu.

Svinger din cyklus kraftigt fra måned til måned, ligger ægløsningen et andet sted i hver cyklus: Tiden mellem ægløsning og menstruation er den mest stabile, tiden før svinger. En lang cyklus kan derfor have en sen ægløsning eller slet ingen. Beregningen er så særligt grov: Den viser et bredt vindue i stedet for et punkt og dertil, hvor pålidelig forudsigelsen er lige nu. Dine registreringer hjælper dig med at se et mønster over flere cyklusser.

Efter at du er stoppet med p-piller, er det forskelligt fra kvinde til kvinde, hvornår en cyklus med ægløsning indfinder sig igen, uanset hvor længe du har taget dem. Hos nogle vender ægløsningen allerede tilbage i næste cyklus, hos andre tager det nogle måneder. Tegn og tests er sværere at aflæse i de første cyklusser. Udebliver menstruationen i mere end tre måneder, så tal med lægen om det; er en graviditet mulig, viser en test, om der er en.

Efter et graviditetstab kan der gå op til otte uger, før menstruationen kommer igen, og nogle måneder, før cyklussen finder sin rytme igen. Efter en fødsel og under amning kan den være meget uregelmæssig, tegn er så sværere at tolke. Spørgsmål om det afklarer du hos din læge eller din jordemoder, efter fødslen også hos din sundhedsplejerske. I årene før overgangsalderen, perimenopausen, bliver ægløsningerne stadig mere uregelmæssige, der er cyklusser med og uden ægløsning.

En ægløsning uden tegn er almindelig: Mange kvinder mærker ingen af tegnene, og det siger intet om, om en ægløsning har fundet sted. Du har ikke overset noget og ikke gjort noget forkert, hvis du ikke mærker noget. Også en regelmæssig menstruation beviser ikke en ægløsning, for der findes cyklusser med blødning, men uden ægløsning. Vil du lede efter et mønster, kan du gå frem sådan:

1. Vælg et eller to tegn, du let kan observere, for eksempel slim og temperatur.
2. Registrér dem, også på dage, hvor du ikke mærker noget, for den tomme dag hører med til mønsteret. Har du allerede registreret nogle cyklusser, så brug dem; ellers tager det nogle måneder ved lange cyklusser.
3. Læg cyklusserne ved siden af hinanden og se, om slim og temperaturstigning hos dig ligger med nogenlunde samme afstand før næste menstruation. Statistikken viser dig de seneste seks cyklusser, sammenligningen af tegnene laver du selv.

Læs resultatet som en observation om dig, ikke som en forudsigelse for næste cyklus. Du kan også sætte observationen på pause, for til beregningen er menstruationen nok.

Hvis du har forsøgt at blive gravid i et år uden held, så få det undersøgt af en læge; fra 35 år gælder det allerede efter 6 måneder. Det er den sædvanlige ventetid ved regelmæssig sex uden graviditet. Ved kendte tidligere sygdomme, meget uregelmæssig eller udeblivende menstruation, eller hvis du allerede har mistet flere graviditeter, taler du tidligere med din læge uden at afvente disse frister.

Ofte virker flere årsager sammen, og de kan ligge hos kvinden, hos manden eller hos begge. Derfor bliver begge som regel undersøgt. Din læge kan undersøge, eventuelt efter henvisning til en gynækolog eller en fertilitetsklinik, om en ægløsning finder sted, med ultralyd og blodprøver; kropstegn kan det ikke. Dine optegnelser, for eksempel testdage med klokkeslæt, slim og temperaturkurve, hjælper i samtalen. Hvis ventetiden belaster dig, er det helt i orden at tale om det, hos din læge eller – hvis du har det rigtig svært – hos Livslinien på 70 201 201.