Spontan abort: Forløb, blødning og varighed

Forløbet af en spontan abort, altså at miste en graviditet, er forskelligt fra kvinde til kvinde: Ofte begynder det med pletblødning og kramper, nogle gange er der slet ingen tegn. Når vævet afgår, er blødningen oftest kraftigere end en menstruation og kan derefter vare i op til cirka tre uger. Ved afventning varer afgangen fra få dage til flere uger. Er en bind gennemvædet kort efter, at du har taget den på, eller bliver du svimmel, så ring straks 112. Om natten behøver du ikke læse det hele: De første skridt står under »Derhjemme: Det kan hjælpe nu«, alle advarselstegn i feltet til sidst.

Ofte begynder det med en pletblødning og krampeagtige smerter, der minder om en menstruation. Blødning og smerte bliver så ofte tydeligt kraftigere end sædvanligt, nogle gange med kvalme eller diarré. De kraftigste smerter kommer som regel kort før vævet afgår og aftager derefter hurtigt.

Det kan også forløbe helt anderledes: uden blødning og uden smerter. Først ved scanningen viser det sig, at graviditeten ikke har udviklet sig videre. Det kaldes en missed abortion. At du ikke har mærket noget før, betyder ikke, at du har overset noget. Til undersøgelsen hører scanningen og nogle gange en blodprøve, for hormonet hCG stiger ikke som sædvanligt ved en graviditet, der ikke udvikler sig.

En blødning i den tidlige graviditet betyder ikke automatisk en spontan abort. Om der er tale om en, afgør lægen ved scanning og samtale. Er resultatet endnu ikke entydigt, for eksempel fordi det er meget tidligt, gentages scanningen ofte efter en til to uger. Hvis du bløder og er gravid eller kan være det, så ring samme dag til din egen læge, uden for åbningstid til lægevagten i din region (nummeret er forskelligt fra region til region).

Om årsagen: I de første uger er det ofte tilfældige forandringer i fosterets arvemateriale, som ingen har forårsaget. De allerfleste tab skyldes forhold, du ikke kan påvirke. Det har intet med skyld at gøre. For stress i hverdagen eller normal fysisk aktivitet som årsag findes der intet bevis.

Hvor længe en spontan abort varer, afhænger af den vej, du vælger sammen med din læge. Ved afventning kan det vare fra få dage til flere uger, før vævet afgår, og tidspunktet kan ikke planlægges. Tager du tabletter, begynder sammentrækninger og blødning som regel inden for 48 timer, og afgangen kan strække sig over flere dage. En udskrabning er et kort indgreb med en planlagt tid.

Smerterne, krampeagtige eller veelignende, er som regel kraftigst kort før afgangen og bliver derefter svagere. Smertestillende midler kan hjælpe. Hvilket der passer til dig, afklarer du med din læge eller om natten med lægevagten i din region, og sig også dér, hvad du allerede har taget.

Hvert graviditetstab forløber forskelligt. Det, veninder eller fora fortæller, er ingen norm. Advarselstegnene og kontrollen ved scanningen er det, du kan holde dig til.

Hvor kraftig blødningen er ved en spontan abort, viser sig især ved afgangen: Den er som regel tydeligt kraftigere end ved en menstruation.

Næste afsnit beskriver, hvad du kan se. Spring det over, hvis du ikke vil læse det nu.

Blodet kan se klart rødt, mørkerødt eller brunligt ud. Der kan afgå blodklumper, desuden slimhindevæv og nogle gange fostersækken. Vævet kan være gråt, lyserødt eller hvidligt og virke trævlet. Afhængigt af ugen kan også selve fosteranlægget være at se, meget lille. Det kan røre, både fysisk og følelsesmæssigt. Du bestemmer, om du kigger.

Der findes intet fast tal for, hvornår blødningen er »for kraftig«. Som rettesnor: Er en bind gennemvædet kort efter, at du har taget den på, eller bliver du svimmel, så ring 112. Er blødningen kraftigere end en menstruation, men uden disse tegn, så ring i dag og sig, at du er gravid. Bind viser dig mængden bedst og er i de første dage det nemmeste valg; om tamponer eller menstruationskop passer til dig, afklarer du med din læge.

Vil du opsamle vævet, hjælper en si i toilettet. Efter ønske kan det undersøges: Opbevar det i en tætsluttende beholder i køleskabet, til du afleverer det til jordemoderen, lægen eller sygehuset. Spørg på forhånd din læge, om undersøgelsen er en del af tilbuddet.

Efter afgangen kan blødningen vare i op til cirka tre uger, i nogle tilfælde længere. Den bliver som regel svagere med tiden. Efter en udskrabning er der som regel kun at vente lette blødninger og få smerter.

Bliver blødningen svagere efter nogle dage, svarer det til det sædvanlige forløb; kontrollen er alligevel en del af det. Holder den meget pludseligt helt op, er kontrollen ligeledes fornuftig, for om alt er afgået, viser scanningen. Bliver den efter nogle dage igen tydeligt kraftigere, så ring samme dag. Kommer der feber over 38 °C eller tiltagende smerter til, så ring straks til lægevagten i din region (i dagtiden din egen læge), som kan sende dig direkte på akutmodtagelsen – mød ikke op uden at have ringet; det gælder også dage efter afgangen eller indgrebet.

Du må gerne bede om hjælp.

• Ring til lægen: Kontakt din egen læge, uden for åbningstid lægevagten i din region (nummeret er forskelligt fra region til region). Sig, at du er gravid og bløder. Her får du at vide, om du skal komme.
• Få nogen med: Få om muligt en anden til at være hos dig. Det gør godt og hjælper, hvis du får brug for hjælp. Er du alene, så sig det i telefonen. Ved kraftig blødning kører du ikke selv.
• Notér, hvad der sker: Skriv begyndelse, blødningens styrke (hvor mange bind), smerter og feber ned, helst med klokkeslæt. Stikord er nok, eller bed en anden om at gøre det for dig.
• Lyt til dig selv: Ret dig efter, hvordan du har det. Bliver du svimmel, eller føler du dig tæt på en besvimelse, så læg dig ned og ring straks 112.

Står det fast, at graviditeten ikke går videre, er der som regel tre veje. Du bestemmer sammen med din læge og kan senere ændre fremgangsmåden. Et konstateret graviditetstab er uden advarselstegn som regel ikke en nødsituation, du behøver ikke beslutte noget med det samme. Kontakt alligevel din læge inden for kort tid.

• Afventning: Kroppen afstøder selv vævet. Hos de fleste afgår det på den måde fuldstændigt; afgår ikke alt, følger tabletter eller et indgreb. Livmoderen opereres ikke, til gengæld kan tidspunktet ikke planlægges.
• Tabletter: Lægen ordinerer et lægemiddel med virkestoffet misoprostol, som får livmoderen til at trække sig sammen. Indtagelsen sker ambulant, som regel via sygehusets gynækologiske afdeling; sammentrækninger og blødning oplever du så som regel derhjemme. Er ikke alt afgået, følger eventuelt en anden dosis. Tabletterne bruges ofte uden for deres godkendelse. Kvalme, mavesmerter, diarré eller feber forekommer oftere, som regel kun kort. Varer feberen længere end 24 timer, eller kommer den senere til, så ring straks til lægevagten i din region (i dagtiden din egen læge), som kan sende dig direkte på akutmodtagelsen. Aftal på forhånd, hvilket smertestillende middel du må tage, og bliv ikke alene.
• Udskrabning eller sugning: Et kort indgreb, som regel ambulant og i narkose. Det kan planlægges. Som ved ethvert indgreb er der sjældne risici, som lægen taler med dig om på forhånd. I sjældne tilfælde er det den eneste vej, for eksempel ved meget kraftig blødning, eller hvis der bliver væv tilbage.

Går alt hurtigt, må du tage nogen med og bede om betænkningstid, så længe der ikke er advarselstegn. Spørg også, hvor længe det kan vare, hvornår kontrollen er, og om du bliver sygemeldt.

Efter en naturlig eller medicinsk afgang hører en kontrolscanning til, som regel efter 7 til 14 dage. Den viser, om alt er afgået. Er der rester, kan de afgå med den næste menstruation, eller lægen drøfter tabletter eller et indgreb med dig.

Spørg allerede ved første kontakt efter din blodtype; den står i din vandrejournal i appen »Min Graviditet«, hvis du allerede har en. Er du RhD-negativ, afklarer lægen, om du har brug for en anti-D-indsprøjtning.

En graviditetstest kan i nogle uger endnu være positiv, fordi hormonet kun falder langsomt. Om alt er afgået, afklarer kontrollen hos lægen. Bliver teststregen svagere, er det det forventede forløb; bliver testen positiv igen efter et negativt resultat, så ring inden for kort tid. Er testen efter cirka tre uger stadig positiv, så tal med lægen. Graviditetsgener går kun langsomt tilbage, og humørsvingninger er mulige.

Den første menstruation efter en spontan abort kommer ofte efter cirka fem til seks uger, nogle gange senere. Ægløsningen kan i enkelte tilfælde ske allerede efter 8 til 10 dage, altså før den første menstruation. Fører du en cyklusdagbog, så registrér ikke blødningen som menstruation, men som note, ellers flytter den forudsigelserne.

Beregning og observation af cyklus egner sig ikke til prævention, heller ikke i ugerne efter et tab. Hvis du ikke ønsker at blive gravid lige nu, så tal med din læge om prævention.

Om og hvornår du vil prøve igen, er ikke et rent medicinsk spørgsmål. Efter en naturlig afgang er en pausecyklus ikke nødvendig, efter en udskrabning kan det være fornuftigt at afvente en menstruation. Om sex er der forskellige anbefalinger: Nogle råder til at vente, til generne er aftaget, på grund af risikoen for infektion. Spørg din læge, hvad der gælder for dig.

Er det allerede dit andet graviditetstab, eller er du bekymret, så bed lægen om en udredning; det må du gerne gøre tidligere. I Danmark henvises man sædvanligvis til nærmere undersøgelse efter tre spontane aborter i træk; spørg din læge, om en genetisk undersøgelse af vævet kan give mening allerede efter to. Det er ingen bebrejdelse mod dig.

Kan du ikke arbejde, så lad dig sygemelde af lægen, også hvis du fysisk er klar igen, men ikke psykisk. Spørg din læge, hvilke oplysninger din arbejdsgiver får om sygemeldingen; du behøver ikke selv at oplyse årsagen.

Hvilke rettigheder til orlov du har efter et tab tidligt i graviditeten, kan din læge og din arbejdsgiver fortælle dig; spørg, før du beslutter noget.

Graviditetstab er ret hyppige, også selv om det føles, som om du er den eneste. Det gør ikke tabet mindre. For mange er det et barn, de har mistet, også i en tidlig uge.

Sorg forløber meget forskelligt. Vrede, tomhed, misundelse over for gravide og skyldfølelse forekommer, ligesom lettelse eller følelsen af slet ikke at føle noget. Nogle er udmattede med det samme, andre først uger senere. Hvis nedtrykthed, angst eller søvnløshed ikke aftager, så søg støtte hos din egen læge eller en rådgivningstjeneste. Hvis du ikke længere vil leve, så ring til Livslinien på 70 201 201, anonymt, hver dag kl. 9–05; ved akut fare ring 112.

Partner og omgivelser reagerer ofte hjælpeløst. Du kan sige, hvad der hjælper: lytte, tage opkald og aftaler, ikke spørge hele tiden. Hvis du mangler ord, kan du vise dem dette afsnit.

Hvad der sker med vævet, og hvilke muligheder du har, for eksempel en begravelse, kan du spørge sygehuset eller din læge om. Spørg også, hvilke papirer du eventuelt har brug for.

Din læge, din jordemoder eller sygehusets afdeling kan hjælpe dig videre efter et graviditetstab; spørg dem om støtte og om en samtale.